Sport 24 åbner i Grindsted
På trods af at Lagersalg lukker til sommer, kan Grindstedborgerne stadig finde et tilsvarende koncept fremover.
Den nye Sport 24 Outlet har samme ejerkonstruktion som den i midtbyen, med Kristian Duedahl Kristiansen og Jens Thrane i spidsen, og selvom de begge fortsat vil have deres primære gang i den eksisterende butik, var sidstnævnte med til at give en ekstra hånd på åbningsdagen.
- Der er gået mange timers slid med at sætte lokalet i stand, så det er dejligt og vildt spændende, at vi nu er kommet hertil, siger Jens Thrane til JydskeVestkysten.
Markant besparelse
Udvalget ligner ved første øjekast enhver anden sportsbutik, men som outletcenter for typisk udgåede varer er der markante beløb at spare.
- Øvelsen for os fremover bliver at differentiere de to butikker, og det er vi allerede begyndt på ved blandt andet at tage nye mærker som Fjällräven og Ecco ind nede i byen, siger han til avisen.
De forskellige koncepter skal sikre, at det ikke ender med, at der går store markedsandele fra Sport 24 i midtbyen.